Kære medlemmer
VIGTIG NYT fra Kolonihaveforbundets hovedbestyrelse

Processen for juridiske henvendelser.
På weekendens hovedbestyrelsesmøde (05. – 06. februar 2022) blev forbundskontorets juridiske rådgivning for medlemmer diskuteret. Der var enighed i hovedbestyrelsen om, at forbundskontorets juraafdeling mangler tilstrækkeligt kendskab til lokale forhold i deres sagsbehandling.
For at sikre en bedre sagsbehandling, hvor alle fremover får fyldestgørende svar, der tilgodeser lokale forhold, har hovedbestyrelsen truffet følgende beslutning. Proces for medlemmer Hvis I har spørgsmål eller udfordringer af juridisk karakter, skal I igen rette henvendelse til jeres  haveforeningsbestyrelse. Bestyrelsen kan sende henvendelsen videre til kredsen med deres eventuelle kommentarer, og kredsen har så mulighed for at gøre det samme, inden de sender den videre til forbundskontorets juraafdeling. Juraafdelingen vil derefter behandle henvendelsen.
Juratelefonen er lukket.

Beslutningen betyder, at forbundskontoret ikke længere står for direkte, juridisk rådgivning af medlemmer. Derfor er juratelefonen også lukket pr. dags dato. Forbundskontoret vil dog besvare telefonen og vejlede medlemmerne i de nye retningslinjer måneden ud. Det er vores overbevisning, at dette tiltag vil sikre jer en bedre sagsbehandling fremover.

På vegne af Kolonihaveforbundets hovedbestyrelse,
Preben Jacobsen

 

 95 total views